Transformatorer transformerer vores strømnets spænding på 230V til lavspænding af 6, 12 eller 24V. De kan også betegnes som spændingskonverter (lat. transformare = omforme, transformere). Ved belysningsteknik er det nødvendigt, at der bliver benyttet lavspænding til lamper. Transformatorer er generelt en vigtig del af elektronik. De er ansvarlige for reduktion og forøgelse af vekselspænding og findes i stort set alle elektriske apparater og driftsspændingen er anderledes end strømforsyningen. Transformatorer er også væsentlige i den almindelige strømforsyning, fordi elektricitet kun bliver virkelig effektivt transporteret, ved hjælp af højspændingsledninger og omdannes derefter med en Transformator.
Til at styre lamper er der to typer af transformator: den konventionelle magnetiske transformator (K-transformator) og den elektroniske transformator (E-transformator). Den konventionelle transformator er en mekanisk transformator, hvis funktion er baseret på samspillet mellem to spoler og gældende induktion. Den elektroniske transformator omdanner derimod spændingen gennem det elektroniske kredsløb. Det har den fordel, at det er langt mere kompakt og lettere end en konventionel transformator.
Historien bag transformatorer
Skønt princippet med induktion, som den konventionelle transformator er baseret på og som går helt tilbage til Michael Faradays opdagelse i 1831, blev den første transformator først udviklet 50 år efter hans opdagelse. I 1851 præsenterede Lucien Gaulard og John Gibbs deres opfindelse, nemlig den første transformator. Ungarerne Károly Zipernowsky, Miksa Deri og Otto Titusz Bláth tog fire år senere patent på dette. Herefter blev transformatorer distribueret på verdensplan, fra et ungarsk firma.
Når man snakker om vekselstrømsystemet AC-systemet og dermed transformatorer, bør amerikaneren George Westinghouse nævnes.
